Image 1 of 1

008 170928 Oslo Operahus.jpg

Operahuset i Oslo er Norges nationale operascene, der anvendes af Den Norske Opera & Ballett.

Operahuset er placeret i Bjørvika i det centrale Oslo. Det blev opført af det offentligt ejede Statsbygg og er tegnet af arkitektfirmaet Snøhetta, der vandt en international arkitektkonkurrence. Bygningen er 38.500 m² stor og har kostet 3,9 mia. norske kroner at opføre. Hovedscenen er 16 meter bred og kan gøres op til 40 meter dyb.

Ideén om et operahus i Oslo blev første gang lanceret i 1917, hvor skibsrederen Christian Hannevig tilbød at finansiere projektet. Det blev ikke til noget, da han gik personligt konkurs. Nye forsøg på at bygge en opera blev gjort både i 1920'erne og i 1946. Den Norske Opera flyttede scene fra Nationaltheatret til Folketeatret i 1959. I 1989 påbegyndte Den Norske Opera et udredningsarbejde om mulighederne for at opføre et operahus i Oslo. Efterfølgende fulgte en lang og omstridt offentlig debat om, hvorvidt det var fornuftigt at bygge operahuset. Der blev stillet spørgsmålstegn ved prisen, behovet og bygningens arkitektoniske fremtoning – en debat, der i øvrigt er fortsat efter byggeriets blev påbegyndt og sågar efter operahuset er åbnet. Stortinget besluttede i 1999, at operaen skulle placeres i Bjørvika og ikke på den nedlagte banestrækning Vestbanen, som det ellers tidligere havde været på tale.

Åbningsforestillingen blev holdt den 12. april 2008 og blev sendt direkte på den statlige tv-kanal NRK1. Blandt gæsterne til åbningen var det norske kongepar, Kong Harald og Dronning Sonja, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Norges statsminister Jens Stoltenberg. Foto: Jens Panduro
twitterlinkedinfacebook